Jacob Klitgaard har skrevet en bog om oplevelser fra Danske Vingårde.
www.bog-danskevingaarde.dk
De bedste danske vine blev den 1. og 8. August 2011 bedømt af 2 paneler med danske, tyske og franske dommere.

Hvis du vil holde dig opdateret med arrangementer og nyheder fra Danske Vingaarde kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev.
Spis og drik dansk i Copenhagen Dinningweek
24. Januar 2012
I forbindelse med Copenhagen Dinningweek åbner Vineriet hos Dansk Vincenter i uge 7.
Temaet er 'dansk til dansk': danske vine til danske vinterråvarer og danske retter med et twist. Kødet, de fleste grøntsager og basisvarerne er økologiske og fra lokale producenter.
Maden står The Food Agency for og vinene kommer fra nogle af de bedste danske vingårde.
Der serveres 3 retter til 200 kr. og en repræsentant fra en af de deltagende vingårde vil være tilstede og fortælle lidt om vinen i glassene.
I vinmenuen indgår årets vin fra Nyholmgård Vin, Vin fra Årets vingård Vester Ulslev Vingaard samt en Sølvmedalje vin fra Degnemosegaard, krisrbærvin fra Frederiksdal Gods samt 2 vine fra Dansk Vincenter.
Danske vingaarde på DR2 søndag kl. 21:00
Januar 2012
I en række af 6 udesendelser besøger Helge Dürrfeld og Nikolaj Kirk danske vingaarde hvor Helge går på opdagelse i vinmarkerne mens Nikolaj finder lokale råvarer til retter der kan matche vinene.
Udsendelserne vises hver søndag kl. 21:00 på DR2 startende d. 8. Januar. Hver udsendelse tager udgangspunkt i en vingård hvor vinentusiasten og kogemanden besøger i alt 6 danske vingårde.
I de senere udsendelser kommer vi også forbi 2 andre medlemmer af Danske Vingaarde, Vestre Ulslev Vingård (Lolland) og Nyholmgaard Vin (Fyn).
Hvis du ønsker at læse mere om de lokalområder der besøges kan du finde vingårdene via vores kort her på siden.
Beskyttede Geografiske Betegnelser (BGB) for dansk vin
Januar 2012
DanskeVingaarde har udarbejdet et udkast til BGB betegnelse for dansk vin. Udkastet afventer nu eventuelle indsigelser fra tredjeparter i Danmark de næste 2 måneder, derefter Kommissionens behandling og yderligere 2 måneders indsigelsesfrist fra andre lande end Danmark.
Hvis BGB betegnelsen godkendes vil det betyde at dansk vin fremover kan bruge regionale betegnelser. Hvis BGB betegnelsen godkendes vil det betyde at dansk vin fremover kan bruge regionale betegnelser. De ansøgte områder der kan bruge betegnelsen "Regional vin" er Sjælland, Bornholm, Fyn, og Jylland.
Gennem BGB betegnelsen håber vi at dansk vin og dets regionale områder får en stærk identitet som kan hjælpe forbrugerne når de køber dansk vin.
Information om BGB betegnelsen på Fødevarestyrelsens hjemmeside
Første danske fødevare i høring til beskyttet oprindelsesbetegnelse (BOB) - En Dansk vin!
December 2011
Når man tænker på fødevarer og landbrugsprodukter med beskyttede oprindelsesbetegnelser, ledes tankerne automatisk hen på parmaskinken, bøffelmælks mozzarellaen, og den vidunderlige franske comté ost.
Landet med den lange og stolte tradition for mejeri og slagteriprodukter kan nu se frem til at få det første danske produkt i dette fine selskab. En dansk vin optaget med BOB betegnelsen, nærmere bestemt Skærsøgaard's mousserende vine.
Skærsøgaard har gennem de sidste 10 år arbejdet ihærdigt med de mousserende vine og vundet anerkendelse i internationale konkurrencer. Som en cementering af vinenes kvaliteter har Skærsøgaard ansøgt om en beskyttet oprindelsesbetegnelse som det første fødevare og landbrugsprodukt i Danmark.
Information omkring beskyttelsesbetegnelser generelt
International sølvmedalje til Dansk vin
December 2011
Skærsøgaard detog på den internationale konkurrence for mousserende vine, Effervescents du Mondo, og vandt en flot sølvmedalje for deres DON's Cuvée Brut 2010.
Gennem de sidste 5 år har Skærsøgaard vundet sølvmedaljer ved Effervescents du Monde der afholdes i champagnedistriktet. Skærsøgaards indsats demonstreret potentialet for dansk vin i direkte konkurrence med verdens producenter af mouserrende vin.
Dansk vin i Japan
November 2011
Dansk vin sælges nu i det luxeriøse stormagasin Isetan i Tokyo.
Vinmageren for Dansk Vincenter, Anne Juel Christensen, var i Tokyo for at præsentere begivenhedens omdrejningspunkt Nordlund 2008. Isetans handlende havde mulighed for at prøve vinen der blev ledsaget af matchende mad til lejligheden.
Dansk vin får næppe et bedre udstillingsvindue med Tokyos 13 millioner indbyggere og vil være at finde i Isetans julekatalog.
DanskVinshow 2011
August 2012
Se resultatet og billeder under "Events" Foreningen af Danske Vinavlere har afholdt DanskVinskue 2011 Se resultatet for Danske Vingaarde's medlemmer under "Nyheder".
DanskVinshow 2011 blev afholdt i samarbejde med Copenhagen Wine Forum
den 19. 20. og 21/8 2011 i Forum København.
De bedste danske vine blev den 1. og 8. August 2011 bedømt af 2 paneler med danske, tyske og franske dommere. Resultaterne blev offentliggjort i Forum den 19. August, og kan ses herunder henholdsvis for pokaler og medaljer
Pokaler ved Dansk Vinshow 2011
Mousserende vin
FESTIVO 2010, Nyholmgaard Vin
Hvide vine
Solaris so 101 2010, Årø Vingård
Rosé vin
Batch nr. 3 2010, Fary Lochan Destilleri
Røde vin
Regent fadlageret 18 mdr. 2009, Annisse Vingård
Røde vine Årgang 2009
Regent fadlageret 18 mdr. 2009, Annisse Vingård
Søde vine
MYNSTER 2010, Ørnberg Vin
Hedvine
Skærsøgaard Hedvin 2008, Skærsøgaard
Bedste vin for alle kategorier ved Dansk Vinshow 2011
FESTIVO 2010, NYHOLMGAARD VIN
Årets Vingård 2011. Bedste gennemsnit af indsendte vine
Vester Ulslev Vingaard ved Preben Jørgensen



